05-11-2019

Skak: Ser langsigtet på tingene

Kasper Skak har fået spilletid i efteråret og håber på mere af slagsen i 2020.

"Jeg er faldet godt til på holdet her i efteråret  og truppen har været gode til at tage imod mig. Jeg kender dog en del fra holdet fra tidligere, så det har også hjulpet mig godt på vej", indleder Kasper Skak. 

"Jeg gik ind på holdet velvidende, at jeg havde brug for at arbejde meget med at komme op på det niveau det kræver både fysisk, men også teknisk. Derfor er jeg også fint tilfreds med, at jeg er blevet indskiftet og fået nogle minutter i benene i 2. Division og at jeg også har fået nogle gode minutter i pokalturneringen, hvorefter jeg har døjet med en skadet ankel. Selvfølgelig håber jeg altid på at spille så meget som muligt, derfor bliver jeg ved med at kæmpe for spilletid.

Jeg håber og forventer, at jeg bliver skadesfri, og kæmper videre for at få nogle flere minutter, derudover forsøger jeg også at se lidt mere langsigtet på tingene, hvor jeg måske har en større chance for at få endnu flere minutter i foråret, hvor jeg har en hel opstartsfase, til at bevise mit værd", siger Kasper Skak. 

KOM ENDNU TÆTTERE PÅ THISTED FC